Sorg kan være brutal, voldsom og overrumlende. Den kan ramme som et lyn fra en klar himmel, og i et nu er alt forandret. Alt smager anderledes. Alt opleves anderledes. Og du står uforberedt i en hverdag, som du ikke var forberedt på. Sorg er en barsk læremester.
På samme tid er sorgen en naturlig del af livet. Vi sørger, når vi mister nogen, vi har kær. Sorg er hjemløs kærlighed, som psykoterapeuten Bent Falk formulerer det. I gamle dage var sorgen e…n integreret del af det offentlige rum. Den sørgende gik med sørgebind – ofte et sort stykke stof – for at udtrykke respekt for den afdøde og for at markere sorgen. Ingen ord kan beskrive sorgen, men sørgebindet gav den et visuelt udtryk.
I dag er sorgen mere usynlig, og sørgende kan opleve ikke at blive forstået midt i helt almindelige sorgreaktioner. Arbejdspladser forventer ofte, at du er tilbage på arbejdet med din sædvanlige kraft og energi efter få dages fravær. Men sorgen tager den tid, den tager. Det vil for mange sige op til et år, for andre tager det længere tid. Det kan være lang tid for venner og pårørende at låne en støttende skulder. Derfor møder mange sørgende også en insisteren på, ’at nu må det vel snart være gået over’. Men sorg går ikke over, men kan forandre sig med tiden. Det handler om lære at være i den smerte, som sorgen forårsager, så livet kan leves, selv om sorgen gør ondt.
Sorgarbejde handler heller ikke om at glemme den afdøde. Det er en myte. I stedet for handler det om at tilpasse båndene til den afdøde. At finde plads i sig selv til at acceptere tabet og komme til rette med, hvordan den afdøde kan leve videre i en, så det igen bliver meningsfyldt at vende sig mod andre ting – at finde sig selv igen i en virkelighed, som ved første øjekast syntes ubærlig. Måske endda se tilbage på den afdøde med andet end smerte.
