Det er vanskeligt for mange at give og modtage feedback. Det fører desværre til, at der generelt gives alt for lidt feedback i parforhold, venskaber, familier og på arbejdspladser. Det er en skam. Velmenende og oprigtig feedback indeholder nemlig et stort udviklingspotentiale. Både for den der giver, og for den der modtager. I dialogen og tilbagemeldingen kan vi lære noget om os selv og få kendskab til vores værdier.
Feedback er en tilkendegivelse. Det er en meddelelse fra et mennesket til et andet, der fortæller om den virkning, dette andet menneskes adfærd har haft. Den, der modtager feedbacken, får dermed værdifuld viden om, hvordan han eller hun opfattes i en bestemt situation med en bestemt adfærd. Det er vigtigt, fordi det giver modtageren af feedback mulighed for at forholde sig til, om adfærden skal korrigeres, forstærkes eller helt ophøre, så samspillet med den anden opretholdes bedst muligt.
Hvorfor giver vi så ikke hinanden mere feedback? Jeg tror, at det beror på, at vi er bange for at blive afvist. At vi frygter, at vi bliver skammet ud, gjort til grin eller ignoreret. Vi beskytter os selv mod at blive afvist ved at undlade at give feedback eller ved at give en feedback, som er pakket ind. Det gør det lettere at rumme en evt. afvisning. Problemet er, at vi bliver utydelige for den anden, når vi feedbacken pakkes ind.
Lad mig give et eksempel: I et parforhold synes manden, at hans partner bruger for mange penge på tøj. Det kan der være mange grunde til. Det kan skyldes, at manden er optaget af tøjets miljøbelastning, eller at han ikke synes, at der er råd til tøjet i relation til andre for ham vigtigere budgetposter osv. Da han ikke tør melde det ud til sin partner, siger han i stedet for: ”Du bruger mange penge på tøj, hva?” Det giver ikke hans partner et eneste hint om, hvad han er optaget af. Partneren fornemmer selvfølgelig utilfredsheden, men ikke baggrunden for den. Manden har ved at skjule sit eget behov og interesse i partnerens tøjbudget afskåret sig selv og sin partner fra at finde en god løsning. I værste fald får de en diskussion om, hvorvidt der bruges for mange eller for få penge på tøj, hvilket ikke bringer parret tættere på en løsning eller på hinanden.
Det kræver mod at give feedback, fordi feedbacken fortæller lige så meget om afsenderen som om modtageren. Det kræver mod at kommunikere sine behov og risikere afvisningen.
Det betyder, at vi skal øve os. Både i at give og modtage feedback. Det bedste sted at begynde er i relation til folk, du er tryg ved. Her kan du øve og træne, så du siden kan tage dine nye færdigheder med dig til andre mindre trygge relationer.
Du kan også opsøge og efterspørge feedback. Så får du den, når du er mest oplagt. Du kan begynde med at efterspørge feedback, der hvor du er nysgerrig eller savner at vide mere, og hvis behovet er større, kan du kontakte en psykoterapeut. Her får du hjælp til at finde dine ønsker og behov, så de står klart for dig og efterfølgende støtte til at udtrykke dem direkte.
