Vi er i dag omgivet af kropsidealer. SoMe-medierne er fyldt af kroppe, som fremvises for deres skønhed, og reklamerne fylder nyhedsfeedet med løfte om at opnå tidens idealer med træning og slankekure. På arbejdet presser vi kroppen, så vi bliver i stand til at leve op til vores ansvar, og vi optimerer den i konkurrencesport, så vi kan indfri vores ambitioner. Vi lever kort sagt i en kropskultur, hvor kroppen er blevet vores varemærket, reklamesøjle og redskab. Selv om vi dyrker kroppen på alle tænkelige måder, har mange paradoksal set mistet kontakten til kroppen. Jeg vil hævde, at vi i dag har mindre kontakt til vores krop, end vi havde for 40 år siden. Det er trist, da kontakten til kroppen giver liv, selvværd og tryghed.
Intuitivt har mennesker altid forstået, at sind og krop hænger sammen og udgør en helhed, som interagerer og reflekterer hinanden, som den ungarske læge Gabor Maté skriver. Din sindsstemning reflekteres i kroppen og påvirker kroppens funktionsniveau ligesom din kropsholdning og følelser præger dit sind. Det giver ikke mening i praksis at adskille sind og krop. De hører sammen og udgør en helhed. Al tænkning og følelser er kropsforankrede, og det er en tragedie, at det sen-moderne fokus på instrumentaliseringen af kroppen får os til at glemme det. Vi taber os selv, når vi taber kontakten til kroppen. Sind og krop er ikke en dualisme men en enhed. Helt enkelt sagt er det at være menneske at være krop og sind helt, og ikke stykvis og delt.
Det vi kalder for ’rationelle tanker’, som vi hævder er fri for emotionelle påvirkninger – eksisterer ikke. Studier af mennesker med hjerneskader har vist, at de kan miste forbindelsen til deres følelser, og at de derved mister evnen til at træffe rationelle beslutninger. Vi har brug for vores følelser for at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger, som tjener vores interesser og behov, og vores følelser finder vi i kroppen.
Kontakten til kroppen
Alle følelser har et kropsligt udtryk. Det engelske ord for følelse: ’emotion’ stammer fra latin: emotio, som betyder: ’bevægelse eller at bevæge ud’. Følelser bevæger kroppen, og vi genkender intuitivt følelser som sorg, glæde, frygt og skam på deres kropslige udtryk: ’De frygtsomme øjne, de tunge skuldre’ osv. Vi genkender følelserne via deres kropslige udtryk hos os selv og hos andre, derfor bliver en smidig, lyttende og åben holdning over for kroppens impulser, følelser og signaler af afgørende betydning for vores evne til at forstå vores følelsesliv og til at rumme selvsamme. Det er det, jeg mener med at skabe kontakt til kroppen. En kontakt som lærer os, hvem vi er gennem kontakten til vores behov, grænser og ressourcer.
Når kontakten forsvinder
Vi kan miste kontakten til kroppen af mange grunde. Som nævnt ovenfor, så understøtter vores kultur en dualisme og tingsliggørelse af kroppen, hvilket ansporer os til at opleve kroppen, som et redskab frem for en central del af vores følelsesliv. Under vores opvækst har vi måske været overladt til os selv, når vi har skullet håndtere stærke og svære følelser. Det kan føre til, at vi undertrykker vanskelige følelser, når de dukker op, hvilket kun kan ske ved samtidig at undertrykke kroppens sansninger og impulser. Vi kan opleve, at kroppen ikke har ressourcer til at levere de præstationer, som vi forventer af den på arbejde eller i familien. Det kan vi have svært ved at acceptere, hvilket kan føre til, at vi undertrykker kroppens advarselssignaler om, at der er ubalance i dit liv, hvilket kan føre til stress og udbrændthed. Også voldsomme oplevelser som trafikuheld, skilsmisse, fyringer og alvorlig sygdom kan føre til, at vores nervesystem overbelastes, hvilket kan betyde, at vi for en stund mister føling med kroppen.
Vejen tilbage
Vejen tilbage til balance og dermed tilbage til dig selv går således gennem kontakten til kroppen. Det handler om, at du opbygger tryghed i at være sammen med dig selv og de følelser og impulser, som du fornemmer og registrerer i kroppen. Det er ikke nødvendigvis så enkelt, som det lyder. Det kan tage tid at genopbygge tryghed, og det må det så gøre. Jeg mener ikke, at der er nogen genvej eller alternativ. Et liv i balance er et liv, hvor du har erfaret, at sind og krop udgør en helhed, hvor sind og krop regulerer og stimulerer hinanden i et frugtbart samarbejde.
