JEG KAN HJÆLPE DIG
Jeg hjælper dig, der kæmper med fx:
- stress og overbelastning
- depression og manglende livsglæde
- sorg og svære tab
- angst og grubleriger
- selvskade og indre uro
- præstationspres og høje krav til dig selv
- livskriser og svære livsovergange
- traumer og svære oplevelser
- lavt selvværd
- udfordringer i arbejdslivet
Måske kan du genkende noget af dette hos dig selv? I så fald er du ikke alene – og der er hjælp at få.
Jeg arbejder med en helhedsorienteret tilgang, hvor vi ser på sammenhængen mellem følelser, krop og relationer.
Sammen undersøger vi, hvad der ligger bag det, der plager dig, og hvordan det hænger sammen med dine følelser og de mønstre, der udspiller sig i dit liv og dine relationer.
Du får hjælp til at:
- forstå dig selv og dine reaktioner bedre
- skabe ro i kroppen og nervesystemet
- håndtere svære følelser
- ændre uhensigtsmæssige mønstre
- styrke dit selvværd og dine grænser
- finde mere retning, ro og overskud i dit liv
Du behøver ikke finde ud af det alene.
Jeg hjælper dig med at skabe forandring – i dit tempo.
KONTAKT MIG HER
Jeg vender tilbage på din henvendelse inden for 24 timer.
OM AT GÅ I TERAPI
Vi ved i dag, at psykoterapi virker.
Det er dokumenteret i mange videnskabelige undersøgelser. For eksempel ved vi, at mennesker der gennemgår et psykoterapi-forløb klarer sig bedre end 80 % af dem, der ikke modtog psykoterapi. Der er med andre ord ingen grund til ikke at være optimistisk omkring din situation. Langt de fleste får det bedre.
De fleste, der har gået i terapi, genkender, at de som alle andre fortsætter med at møde medgang og modgang, men de genkender også, at deres terapi hjalp dem til at nyde medgangen mere og takle modgangen bedre. Det gør en verden til forskel at finde ind til det, der gør, at du kan og tør leve livet – i stedet for blot at overleve.
Du er altid velkommen til at ringe til mig for at høre, om jeg kan hjælpe dig. Hvis din problemstilling ligger uden for min faglighed og kompetencer, kan jeg hjælpe dig med at finde en anden terapeut.
UDVALGTE SPECIALER
STRESS
Stress er ikke en sygdom, men en tilstand af ubalance. Det er kroppens reaktion på en belastning af anspændthed og ulyst. Det er individuelt, hvad der stresser os, og hvor meget der skal til, før bæret flyder over.
DEPRESSION
En depression er en pinefuld tilstand, hvor glæden forsvinder og alt bliver gråt. Mange oplever svære selvbebrejdelser, koncentrationsbesvær, skyldfølelse, vanskeligheder med at sove og manglende handlekraft.
ANGST
At være bekymret er helt almindeligt. Det er sundt og naturligt at bekymre sig i kortere perioder. Det hjælper os med at træffe beslutninger. Men nogle oplever konstant at være bange og bekymrede, og det hæmmer dem.
SORG
Vi sørger, når vi mister nogen eller noget, vi har kær. Sorg er hjemløs kær-lighed. Sorg er en naturlig reaktion, der hjælper os med at finde os til rette i en verden uden vores kære. En verden som ved første øje-kast kan virke meningsløs.