Psykoterapeut og stresscoach

Hjælp, jeg er stresset!

Del på facebook
Facebook
Del på email
Email
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Jeg har i det sidste halve år holdt en del foredrag om stress. Undervejs spørger jeg altid deltagerne, om de kender nogen, som har været sygemeldt med stress. Og det gør de, desværre. Ni ud af ti kender nogen, som har været længerevarende sygemeldt på grund af stress. Det er alt, alt for mange. Det er så mange, at stress i dag bliver omtalt som danskernes folkesygdom nr. 2 lige efter ryglidelser. I 80’ernes Danmark oplevede 6 % alvorlig stress. I dag angiver over 25 % at være påvirket. Det fremgår af Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017. Og kigger vi på tallene for vores teenagere, så er de endnu højere.

Det er sørgeligt, at så mange mennesker går rundt og er stressede. Det går nemlig ud over deres trivsel og velbefindende. Stress gør os fraværende i vores relationer, giver os spændingshovedpine, søvnproblemer og frarøver os muligheden for at være glade og lykkelige. Stress får os til at føle os utilstrækkelige, pressede, i alarmberedskab og altid på vej videre, som den hvide kanin i Alice i Eventyrland, der altid er bange for at komme for sent. Vi har ikke overskud til at leve livet. Der er alene kræfter til at overleve, og det er trist.

I min egen praksis hjælper jeg mennesker, der er ramt af stress. Her ser jeg, hvordan stress giver smertefulde oplevelser af at have mistet sig selv og overblikket. Jeg oplever, hvordan mange føler det skamfuldt at ’bukke under’ for stress. Hvor overraskede mange er over at erkende, at stress også kan ramme dem og, at de ikke opdagede det, før det var for sent. Skammen fylder og spiser af et i forvejen vaklende selvværd. Det gør ondt.

DET ER IKKE DIG, DEN ER GAL MED!

Det er vigtigt at forstå, at det ikke er dig, den er gal med, hvis du er stresset. Alle kan blive stressede. Der kan være stor forskel på, hvad der stresser os, og hvor langvarigt et pres, vi kan holde til, før vi bliver stressede, men alle vil før eller siden bukke under og få stresssymptomer, hvis presset bliver stort nok. Stress er ikke en sygdom, men en tilstand og kroppens reaktion på en belastning karakteriseret ved anspændthed og ulyst. Vi får stress, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, som vi har, eller vi oplever at have.

STRESS ER EN TILSTAND KARAKTERISERET AF UBALANCE

De mennesker jeg møder i min praksis har gennem en længere periode ført et liv, hvor de krav, som de selv eller andre stiller til dem, er større end de ressourcer, som de har til rådighed. Derfor handler en del af stressbehandlingen om at reetablere balance mellem de krav, som der stilles, og de ressourcer, som der er til rådighed. Der skal fokuseres på, at den enkelte restituerer og opbygger ressourcer og på at reducere den belastning, som den enkelte oplever at skulle bære. Og det er slet ikke en let proces. Det handler nemlig om at prioritere, hvilket de færreste af os finder let.

Det er ofte tydeligt for den stressramte, at der er brug for at skære noget fra, og alligevel er det svært, selv om kroppen gør ondt og sindet lider. Men uden en normalisering, hvor du finder en belastning, som du kan tåle, vil korthuset falde igen før eller senere.

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT OG SMERTEFULDT?

Vi lever alle vores liv med afsæt i en række leveregler. Et eksempel kunne være: ’at jeg skal opfylde andres behov, før jeg må opfylde mine egne’. Vi tænker ikke over disse leveregler i hverdagen, men de ligger til grund for vores prioriteringer og beslutninger. Levereglerne kan have så godt fat i os, at det kræver terapi at finde modet til at slække på dem eller gå skridtet videre og lægge dem bag os. De er udviklet igennem vores tidlige samspil med vores omsorgspersoner, hvor de er indarbejdet for at sikre os tilknytning, omsorg og kærlighed eller i tristere tilfælde beskyttelse mod svigt, isolation og fare.

Vi slipper derfor ikke leveregler let, da vi ubevidst forbinder levereglerne med ’absolutte sandheder’, der beskytter os mod fare og sikrer os adgang til omsorg og kærlighed. Men med leveregler af den ovennævnte type risikerer du at blive ramt af stress. For spørgsmålet er nemlig, om du nogen sinde når at komme til at tage dig af dine egne behov, når du skal opfylde alle andres først?

DET KRÆVER IKKE LANGVARIG TERAPI

At få støtte og hjælp til at takle din stress kræver ikke, at du går i langvarig terapi. Det handler om, at du får indsigt i, hvad der får dig til at overhøre de signaler, som kroppen sender til dig om at geare ned og restituere. Det giver dig mulighed for aktivt at tage stilling til, hvordan du vil leve dit liv. Din terapi hjælper dig med at blive fri af stress gennem din større opmærksomhed på, hvornår du skal geare ned og hvordan du kan gøre det i praksis.

Lignende artikler:

Hvad mærker du?

Spørgsmålet virker enkelt. Så umiddelbart, at det ved første øjekast synes banalt. Det er det bare ikke altid. For mange af de

Luk menu