Psykoterapeut og stresscoach

Afhængig? Nej, selvfølgelig kan jeg stoppe.

Del på facebook
Facebook
Del på email
Email
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Måske har du hørt ovenstående sætning, da du påtalte en god ven eller familiemedlems afhængighed? Måske har ordene selv engang fundet vej hen over dine læber? For afhængighed er skamfuld.

Vi lever i en tid, hvor kontrol og selvkontrol er i høj kurs. Jo mere kontrol, jo længere du kan løbe, jo mere du kan udholde – jo bedre. Den afhængiges liv er et styret liv, der ofte bevæger sig inden for afgrænsede rammer. I de andres øjne træd…er afhængigheden frem som tab af selvkontrol; og skammen bluser op. Derfor genkender mange misbrugere og pårørende også, at hverdagen har været fyldt med benægtelse, hemmeligheder og løgne.

Afhængigheden kan blive så dominerende, at livet indskrænkes til et spørgsmål om tilgængeligheden af det næste fix, spil, øl, vin, snit, træning, samleje eller hvad din afhængighed drejer sig om?

Ikke forstået på den måde, at der er tale om et bevidst fravalg. Det forholder sig snarere sådan, at alternativerne slet ikke registreres i afhængighedens hule. Afhængigheden bliver selve livets formål. Og livet reduceres til et spørgsmål om at dulme angsten for en stund.

Således bliver afhængigheden den eneste kilde til tilfredsstillelse, og hverdagen ritualiseres rundt om både forberedelsen, indtagelsen og efterspillet. Livet er blevet endimensionelt, tvangspræget, ensomt og skamfuldt.

Så måske er det ikke så enkelt endda at holde op og stå ansigt-til-ansigt med angst og følelser, som du ikke forstår eller ved, hvordan du skal håndtere? Måske er det ikke så let at erkende overfor sig selv, at ’jeg er afhængig’, at ‘jeg har brug for mit fix for at få hverdagen til at hænge sammen’. Mange har brug for at afgifte skammen, som Marianne David-Nielsen skriver, ved at dele den og tage skammen på sig, som du sikkert har hørt det fra anonyme alkoholikere: ‘Jeg hedder xx, og jeg er alkoholiker.’

Udvikling begynder ofte med at tage ansvar og stå ved og acceptere, hvordan det er lige nu. At jeg er afhængig og at dele det med andre. Og hvis der ikke er andre, kan en psykoterapeut være en støttende rejsefælle på vejen ud af afhængighed.

Lignende artikler:

Hjælp, jeg er stresset!

Jeg har i det sidste halve år holdt en del foredrag om stress. Undervejs spørger jeg altid deltagerne, om de kender nogen,

Hvad mærker du?

Spørgsmålet virker enkelt. Så umiddelbart, at det ved første øjekast synes banalt. Det er det bare ikke altid. For mange af de

Luk menu